Oplev en unik fejekapacitet
Denne kraftige fejesugemaskine kan anvendes størstedelen af året til udendørs renholdelse af fortove, cykelstier, smalle stier i parker og på større områder som for eksempel veje og parkeringspladser.
Vi har kombineret to af naturens stærkeste kræfter i vores fejesugeteknologi, og resultatet er en helt unik fejekapacitet. Den velkendte tornadoeffekt kombineret med vandets kræfter giver en exceptionel høj sugekraft, der gør vores fejesugemaskine mere effektiv end nogensinde før.
Ved at tilføre vand til fejesuge-systemet er det nu endnu lettere at samle materialet op: Vandet er med til at flytte materialet og holde sugeslangen ren, således, at der altid er maksimalt luftflow i sugeslangen. Alt dette – kombineret med vores EU-patenterede teknologi – garanterer dig uhørt høj effektivitet og opsamlingseffekt. Du får altså en kompakt fejemaskine i særklasse.
Reducer udgifter hver gang du kører
Med et fejesugeanlæg fra Timan er du sikret mærkbart lave driftsomkostninger. Sugemundstykket til Tornado T2 er så slidstærkt, at vi giver 30 måneders slidgaranti.
Desuden indeholder vores sugekasse ingen roterende sliddele eller filterbørste. Det betyder mindre vedligehold og ingen driftstop.
Det lave benzinforbrug betyder naturligvis også, at du sparer penge, hver gang du starter maskinen, uden at du skal gå på kompromis med sugekraften.
Takket være det kraftigere sug, kan du køre med en høj fejehastighed og derved dække flere m2 pr. time. Vi ved fra vores PM10/2.5-test, at Tornado T2 i gennemsnit samler 92,7 % af materialet op – det er et usædvanligt godt resultat.